Opmåling / legalisering af bygninger ( BBR )

Er du usikker på om dit hus eller lejlighed er registreret med det rigtige areal? Oplysningerne i Bygnings- og boligregisteret ( BBR ) benyttes ofte i forbindelse med huskøb og hussalg, til ejendomsvurderingen, beregning af husleje og boligsikring.

LOVLIGGØRELSE AF OPFØRTE BYGNINGER

Har du ”ulovlige” tilbygninger, udestuer, garager / carporte eller er der ikke godkendelse til en tagetage kan vi hjælpe med tegninger og myndighedsgodkendelse.

Hvilke BBR data skal du indberette?

Som om bygnings- eller boligejer er det dit ansvar, løbende at holde øje med at oplysninger i BBR er korrekte. De oplysninger, som du har pligt til at indberette til BBR, samt hvornår de skal indberettes, kan du finde i bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Urigtige BBR data kan betyde en bøde

Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis der ikke er indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller der er opgivet urigtige oplysninger. Kommunen har ligeledes hjemmel til at foretage en udvendig besigtigelse og opmåling af en bygning, hvis der skulle være tvivl om oplysningernes rigtighed.

Det er vigtigt at oplysningerne i BBR-registeret er korrekt da det kan have stor betydning for husets vurdering og salgspris. Hvis du har et ældre hus er der stor sandsynlighed for, at arealer og materialer er forkert registreret.